Monte Carlo er et fantastisk sted at holde ferie, hvis man som jeg elsker ro og harmoni.
Stilen er gammel, hvilket jeg også godt kan lide. Meget højt til loftet og flotte gamle døre og vinduer.
Elevatoren fører dig til de forskelle afdelinger, og jeg boede på 2 etage, hvor der også var en dejlig lille swimmingpool,
Herfra er der udsigt over Funchal og ned til havnen, hvor de store cruiseskibe også ligger. Underholdninger for mig var Hollywood Chanel på værelset og i Hotellets bar.
Det var faktisk gode film der var på kanalen. Det var dejlig afslapning, når jeg kom tilbage til hotellet efter lange traveture rundt omkring på øen. Sengen og badeværelset var også helt fint.
En dygtig tjener, som har en god fornemmelse for kundepleje, sørger for at du kan få en lækker gin og tonic. Der var mange at vælge imellem og det var vidunderligt at sidde på deres terrasse foran indgangen og nyde en dejlig aftensmad bestående af deres lokale fiskeret Espada med de lækreste grøntsager til og dejligt ristet brød.
Herfra har du også den skønneste udsigt ud over byen og ned til vandet.
Jeg syntes det er skønt at der stadigvæk findes sådanne gamle og nostalgiske, autentiske hoteller og jeg håber Monte Carlo vil fortsætte stilen, for det er bare så hyggeligt. Tusind tak for en dejlig ferie hos jer.
Kan på det varmeste anbefale stedet, men det er vigtigt at kunne gå opad, for selvom der var trappen fra gaden, var det lidt anstrengende. Ellers er det bedst at tage en taxa derop.