Allerede da vi tjekkede kunne vi mærke at det er et familieejet hotel, den varme og venlighed vi blev modtaget med var helt exceptionel. Alt det personale vi mødte, om det var ejerne, tjenerne i restauranten eller kokken, så var alle smilende og meget venlige, alene personalet gør hotellet et besøg værd.
Er du som min mand og jeg glad for mad, så kan vi varmt anbefale restauranten, vi spiste der flere gange og hver gang var det en fantastisk oplevelse. Maden var udsøgt.
Omgivelserne er idylliske med den smukke natur, værelserne er fine, der er hvad der er brug for. Det var nogle gode senge og dejlige dyner. Vi kan helt klart anbefale et ophold på hotellet.